tirsdag den 29. januar 2013

Skoleplanche


En af de fine gamle skoleplancher hænger nu i stuen. I baggrunden er det Palmehuset i Botanisk have, du kan ane. Det er så fint, når der er lys i det om aftenen.

søndag den 27. januar 2013

Detaljer








Her er det detaljebilleder af nogle lækre gamle skoleplancher, jeg er kommet i besiddelse af. Jeg skal af med nogle af dem, så hold øje her eller på instagram, hvis du er interesseret. Der kommer billeder, Info og pris ud senere, når jeg har fået taget billeder af dem. Der er nogle med botanik, anatomi og med dyr. Glæd jer!

mandag den 21. januar 2013

Der landede en måge








Et af søndagens køb fra Brugtvareterminalen i Viby. Er simpelthen så tilfreds med mit køb! Kun 25 kr for denne fine lysestage. Set flere steder på nettet til 225 kr! Er så god en følelse, når det er en fin ting OG et godt kup! Der er altid noget godt at finde derude, men man skal lige lede lidt, da der også er meget, der ikke har interesse. Hvor gør du nogle gode handler?







torsdag den 17. januar 2013

En festlig aften

I år var det min tur til at holde nytårsaften. Det var en dejlig aften med lækker fire retters menu, vin, drinks, gode mennesker og quiz. Efter mange støvsugninger møder jeg stadig konfetti, men det hører bare med til nytårsaften! 


Før



Efter




Bordkort



Velkomst på dør

onsdag den 16. januar 2013

Mere ler


Pynt på julegave



Også anvendeligt som nyt navneskilt


Lufttørrende ler

Som mange andre på instagram og her i blogverdenen har jeg også haft gang i udstikkere og det lufttørrende ler. Eller selvhærdende ler, papirsler, Silkis og hvad det ellers hedder. Kært barn har mange navne...
Det blev til en masse ophæng til grene, juletræ eller måske noget tredje. Jeg brugte bl.a. grene, blonder, stempler, perler og knapper til at præge i leret og det gav nogle flotte strukturer. Du kan bruge alt til at præge med - bare det har en spændende struktur. Kun fantasien sætter grænser! Det er en god idé at placere nogle magasiner ovenpå leret, når det tørrer, så de udstikkede ting ikke bliver alt for bøjede.
De fine ophæng er gode som en ekstra gave til jul, værtindegave eller bare en tak-fordi-du-er-til-gave! Jeg har allerede givet flere sæt væk og jeg glæder mig til at se dem hænge og pynte rundt omkring.











torsdag den 10. januar 2013

Anne Nowak


Midt i december blev det endelig weekenden, hvor jeg skulle deltage i en workshop ved tekstilkunstneren Anne Nowak. Jeg havde meldt mig til sammen med nogle veninder og vi havde glædet os lige siden tidligt på efteråret, hvor vi havde meldt os til. Der er rift om pladserne på Annes workshops, så vi meldte os til i god tid! Som sagt havde vi set frem til weekenden længe og med høje forventninger til dagen. Og efter en hektisk dag med megen info og aktivitet fik vi virkelig vores forventninger indfriet. Det var en fantastisk dag!
Vi startede med fælles kaffe og croissanter og allerede der var der en god, hyggelig og afslappet stemning. Anne er meget imødekommende og positiv og man følte sig i gode hænder fra start. 
Jeg havde haft mine tvivl ift. mine forberedelser af det, jeg gerne ville trykke. Var mine tegninger fine? Kunne kopimaskinen på arbejdet gøre printet sort nok? Var stregerne for tynde? Havde jeg mon for lidt motiver med? Eller for mange? Og havde jeg nok tekstil og papir med til at trykke på? Jeg kunne godt have skruet ned for alle de spørgsmål, for det hele gik fint og Anne hjalp os alle med at sortere lidt i det, vi havde med, så vi på den måde fik det bedste resultat. Og til næste gang ved jeg, at jeg har rigeligt!! Både motiver og tekstil! Og jeg siger næste gang, da jeg virkelig håber, at der bliver en næste gang. Det var så skøn en dag! Meget hektisk, men mine ambitioner ift. hvor meget, jeg skulle nå at producere var også høje. Næste gang skal der skrues lidt ned for mængden af tryk for mit vedkommende. 
Hvis du har en tekstildesigner, trykkertøs eller malermester i maven, så skynd dig at melde dig til en af Annes workshops i de lækre lokaler på Carlsberg! Det fortryder du ikke! Det var alle pengene værd og mere til. En fed dag med mange indtryk, fine farver, ny viden, hygge, fabriksstemning, kreativitet og maling under neglene!




Læs mere om Anne, hendes designs og workshops her.

 
 


Anne introducerer os for rammer, teknik og farver
 
 

 
Rammerne belyses og fremkaldes 



 
Nogle af mine mange muleposer
 
 
 

 
Violet sky på body til min mindste veninde
 
 
 


Sort mulepose med fødder tegnet med venstre hånd

 

 
Endnu en mulepose - "Rain is the new black"



tirsdag den 8. januar 2013

Projekter

Hækler femkanter på livet løs. De skal sættes sammen til en fin, blød bold med en klokke indeni til min venindes baby. 
Derudover bliver der også læst lidt om aftenen og her ses noget af det, der optager mig lige pt. "Sorg og camping" skal læses i forbindelse med den læsekreds, jeg er med i og Anne Linnets selvbiografi er min "frilæsning" nu. Når jeg er kommet længere eller er helt færdig, så melder jeg lige tilbage i forhold til, om de er anbefalelsesværdige. 




Meraki

Broderiet, som jeg tidligere har delt med jer, tager form. Det går langsomt, men det er en dejlig og hyggelig proces. Jeg lader det i perioder helt ligge, da jeg ellers kører helt død i det. Så er det altså lige rart med lidt afveksling i form af hækling, strikning, ler, smykker eller hvad der ellers lige falder mig ind. I den yderste "ramme" bliver der blå nuancer og efterfølgende violette regner jeg med. Broderiet skal bruges til en pude. Engang. Om lidt tid. Eller om lang tid. 





søndag den 6. januar 2013

Julegave

Min veninde, Line, og jeg havde aftalt at give hinanden hjemmelavede gaver i år. Jeg gav hende nogle ophæng i ler. Indlæg om dette kommer senere. Og så gav jeg hende også en af mine muleposer fra det trykkekursus, jeg lige har deltaget i hos Anne Nowak i Kbh. Fantastisk kursus, som der også kommer et indlæg om senere på ugen. 
Men her kan du se, hvad jeg fik af den søde Line. En meget fin halskæde lavet med kraftigt bånd og møtrikker. Super fin! Det er allerede en yndlingskæde!