mandag den 14. oktober 2013

ARoS

For nogle uger siden var min veninde, Line, og jeg et smut forbi ARoS. Denne dags fokus var Jeppe Heins "Distance", som løber indtil d. 20. oktober - så skynd dig! Den er klart et besøg værd. Idéen er, at du har "din egen" kugle. Når du træder ind i rummet, sættes en kugle i gang og du kan så følge den fra start til slut gennem banen. Undervejs kan du jo så gå og spekulere over rejser, livets op og nedture, liv og død, at vi alle er en del af en større sammenhæng eller hvad der lige falder dig ind! Jeg synes, man kommer til at associere vidt og bredt og udstillingen sætter virkelig nogle dybere tanker i gang! Derudover brugte vi tid på De 9 Rum, hvor der blev taget sjove spejlfotos. Allersidst gik vi også gennem "Guld - skatte fra den danske guldalder", hvilken slet ikke imponerede. Det jeg allermest bed mærke i ved sidstnævnte var de smukke farver på væggene og placeringen af malerierne, hvilket jo siger lidt om udstillingens værdi. Men på ARoS er der jo altid meget at kigge på og efter, hvorfor en enkelt intetsigende udstilling ikke gør noget... Vi sluttede aftenen af med dessert i restauranten på øverste etage. En lækker og ganske speciel oplevelse. En kugle af hyldebærsaft, der viste sig at indeholde sorbet, fløde, bær og hvid chokolade, da den blev smadret. Virkelig lækker dessert og en god afslutning på en rigtig hyggelig dag med Line.

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar